Nytårskuren 2018 – i vores egne lokaler.
Der var mindre plads end tidligere, men det blev en god eftermiddag. Desværre var der ikke plads til alle
inde i vores største lokale, det beklager vi , men det er de nuværende betingelser. Vi arbejder på at få bedre lyd ud i krogene, det vil kunne få dem på gangen bedre med i det, der foregår.
MEN!!!! der var som altid bagt dejlige kransekager, denne gang i Gydas køkken med Birthes hjælp. Mogens havde jobbet som fotograf.
Britta og Bent havde anbefalet Kurt med makker til at spille, DET VAR EN SUCCES, der blev spillet, sunget , ja man kan vist godt sige så taget “næsten” lettede.
Bestyrelsen blev på stedet enige om at bestille dem til at underholde til julefrokosten 2018, det tror jeg mange vil glæde sig til!!
Og så til Nytårstalen, det var også et rigtig godt valg, efterfølgende har vi kun hørt positive udtalelser.
Per Kragh nyvalgt til kommunalbestyrelsen og social og forebyggelsesudvalget, korsanger, formand for Egebjerg menighedsråd og stadig aktiv på arbejdsmarkedet som politikommissær. Mange jern i ilden, men til sommer går Per Kragh på pension, for at kunne hellige sig alle sine interesser og hverv.
Per fortalte lidt om sig selv, sin familie og hvad han fremadrettet glæder sig til at arbejde med.
Odsherred har fået en politiker der har lyst til at være aktiv for vores kommune, og et stort hjerte for bl.a. ældre området. Det er positivt for alle os, som gerne fortsat vil være en del af “Det Grå Guld”
Og som altid sørgede vores flotte tjenere for at alle gæsterne havde champagne i glassene.
Tak til alle for en god stemning og godt humør. Og tak til jer der var med både til forberedelser og oprydning.
Jytte
I mange år har Gyda og Birthe været ansvarlige for kransebageriet.
I år var bageriet flyttet fra Birthes køkken til Gydas køkken. Mogens var fotograf.
Som formand har man mange opgaver, bl.a. har jeg ansvaret for tjenernes påklædning.
Så er det tid til at inspicere damernes opdækning!
Så er alle klar til at høre Per Kraghs Nytårstale.
Der blev lyttet til Nytårstalen.
Hos Aktive Pensionister er der tradition for at en festtaler får et par hjemmestrikkede sokker. Selvom Per Kragh sagde at han har gulvvarme, mente vi han også skal ud i naturen engang imellem.
Alle kroge var i brug.
Fuldt hus i vores samlingslokale.
Alle nød at få noget i glassene, så der kunne skåles.
Gangen måtte i brug, men der blev snakket livligt alligevel.
Og selvfølgelig ingen sure miner!
Musikken var i gang hele tiden.
Alle fik snakket over bordet, der var som altid hos Aktive Pensionister ingen stille stunder.
Nedenfor er videoerne fra nytårskuren…