Veddinge! en lille by i provinsen med en utrolig spændende historie!
Torsdag d. 31 maj var Gå-klubben på tur til Veddinge med Torben Madsen som Guide.
Det blev en af de bedste ture Gå-klubben har været på, takket være Torbens fantastiske fortælling om byen og områdets historie.
Torben flyttede til Veddinge i 1945 som 8 årig, med sine forældre. Det var på en gård som havde været i familiens eje i flere generationer. Torben bor stadig på gården.
Vi startede ved den store sten som står midt i byen, desværre nu på privat grund, der tidligere
var kommunal.
Videre fremme var der fortællinger om gårde, huse, købmand og Brugsen, som desværre lukkede kort før den fyldte 100 år.
Men fortællingen rakte bredt uden for Veddinge, den tog omegnen med.
Vi kiggede ind af vinduerne på et gammelt hus der var til salg, et meget spændende kig
Der var så mange fortællinger om byen og området, som bl. a. har fostret mange sognerådsformænd m.m.
Torben fortalte ud fra en blok med kun få stikord.
Jeg ville gerne have hans fortælling på tryk, men Torben udtaler, at så skal jeg have hovedet med!!
Jeg håber vi kan få al denne lokal historie nedskrevet med Torbens hjælp, om ikke alt for længe.
Vi manglede på denne tur Gyda, som altid er god til at skrive referat og få det hele med.
Efter en helt utrolig oplysende byvandring tog vi til Shelterpladsen som også ligger i Veddinge. her spiste vi vores medbragte mad, og nød den storslåede natur i det flotte vejr.
Tusind tak til Torben for en dejlig oplevelse.
Jytte

Så er vi klar til at se og høre om Veddinge.

Torben starter sin fortælling om Veddinge


Hus til salg! Så må man godt kigge ind af vinduerne.

Hyggeligt er det i hvert fald.

Der lyttes interesseret til Torbens fortælling.

