Alle samlet før rundvisning, men ikke tid til den fine opstilling.
Aktive Pensionisters første udflugt, efter Corona havde sat alt på pause, gik til Kalundborg.
Johnny havde et rigtig godt forslag med på vores sidste bestyrelsesmøde.
Han og Birthe er tilflyttere fra Kalundborg, og har et godt kendskab til denne gamle by.
Peter Herman (indfødt Kalundborgenser), guide, blev bestilt
Vi mødtes på Torvet, i et fantastisk dejligt sommervejr, foran statuen af Esbern Snare.
Her startede Peter Herman sin helt fantastiske fortælling om det gamle Kalundborg.
Først en fortælling om Statuen Esbern Snare.
Statuen er udført af billedhugger Erik Varming fra Kalundborg og blev indviet i 1997.
Læs mere: www.kalundborghojby.com
Vi gik langsomt gennem de små gader, hvor Peter Herman havde en fantastisk viden om alle de gamle og seværdige huse, hvem der havde boet i dem, hvilken mission de havde haft gennem de mange mange år de har bestået. Vi gik på de toppede brosten med en følelse af at være sendt langt tilbage i tiden.
Højbyen er Kalundborgs gamle bydel indenfor bymuren. Bydelen er anlagt i perioden ca. 1170 til 1300 og har i grundplan ikke ændret sig siden. Set ovenfra, har byen form som en linse med en kort nord-syd akse på ca. 200 meter og en øst-vest akse på ca. 400 meter med en borg i hver ende.
På det højeste punkt i Højbyen, blev Vor Frue kirke anlagt. Esbern Snare påbegyndte byggeriet og kirken blev sandsynligvis først færdiggjort af datteren Ingeborg.
Adelgade – var hovedgade i middelalderbyen. Gaden hed oprindelig Mellem gaden og blev udlagt som en ret linje mellem de to borge. Omtrent midt mellem de 2 borge, var indtil slutningen af 1800-tallet, et lille trekantet torv med en by brønd. I folkemunde bliver området hvor torvet var, kaldt “Hunde-kirkegården”, pga. den særprægede beplantning. (Kopieret fra nettet)
Længere fremme kom vi til den 5 tårnede kirke, ”Vor Frue Kirke”. Bænket i kirken fortalte Peter Herman om kirkens spændende historie, og den meget store og historiske altertavle. “Vor Frue kirke” har en ikke helt almindelig fortid.
HUNDEPOTEN I KIRKEMUREN
I kirkemuren ud mod Præstegade kan man se en munkesten med aftryk af en stor hundepote.
Munkestenen stammer måske helt tilbage fra kirkebyggeriet omkring 1220. Stenen er fremstillet ved at der er fyldt ler i en træform. Inden brænding har stenen været stillet til tørring i solen, og her har en af byens hunde altså gået henover stenen, inden den var tør. !
En stilsvarende sten findes indmuret som grundsten i rådhuset på Holbækvej. Her er det bare en kat, der er gået henover den fugtige sten. Rådhusets grundsten finder man til venstre for personaleindgangen mod vest.
Vor Frue Kirke ligger midt i Kalundborgs gamle bydel, kaldet Højbyen
Kirken er enestående i verden: dens grundplan er et græsk kors, hvor hver af de fire korsarme afsluttes med et tårn, og det femte tårn rejser sig – hvilende på fire granitsøjler – over kirkens midtpunkt.
Kirkens borgagtige udseende skyldes ikke, at den har været led i byens forsvar, men skal lede tanken hen på “Det himmelske Jerusalem”, hvor Gud og mennesker ifølge Bibelen ved tidernes ende skal bo sammen. I Middelalderen forestillede man sig nemlig Det himmelske Jerusalem som en befæstet by med fem tårne. Vor Frue Kirke er også kommet på listen over de ti vigtigste kirker i Danmark. (kopieret fra nettet)
Kirken er omkring 800 år gammel og er ifølge traditionen bygget af Esbern Snare.
Så var det igen tid til at komme ud i det gode vejr. Ved siden af kirken ligger Kalundborg museum, med en gammel museumshave. Bagerst kom vi ud, så vi kunne se Voldgraven – dog uden vand.
Nu gik turen tilbage på de gamle brosten bag ved kirken. På plænen bag kirken ser vi en gammel skulptur mor og barn.
Det er også her vi ser de mange lave hække plantet som en labyrint, (TV-s “Rejseholdet” optog engang en scene her).
Fremme ved udgangsstedet takker Peter Herman af, men det er os, der har brug for at sige tak, tak for en helt utrolig fortælling, vi har alle fået en meget indholdsrig oplevelse.
Nu gik turen til Café Solsikken. Igen en dejlig positiv oplevelse. Dejligt stort hyggeligt lokale. Vi fik først et stykke med sild. Derefter en stor bøf m. løg og spejlæg, dejligt rugbrød og rødbeder. 1 øl eller vand og 1 snaps. Efter vi havde sundet os lidt, set og købt lidt af deres fine keramik m.m. fremstillet af mennesker med forskellige udfordringer, var kaffen med kage klar.
Også på Café Solsikken fik vi en rigtig god oplevelse, en hyggelig og positiv betjening af voksne udviklingshæmmede.
Mad, kaffe og drikkevarer 115,00 kr. pr. person! (Glemte desværre at tage billeder på Cafe Solsikken)
Tak for de mange og fine tilkendegivelser om turen.
De betyder at vi har lyst og energi til planlægning af den næste tur.
Jytte
