
En dejlig dag som vi vil huske længe……..
1935 – 2015
80 års jubilæum
I 1935 påbegyndte man byggeriet af “De Gamles hjem” i Fårevejle.
Meget er sket siden da. Der er bygget om og til igennem årene. Det Gamle hjem fremtræder i dag fuldt moderne, store og tidssvarende lejligheder, elevatorer osv.
Ind imellem er der røster fra højeste sted om at ændre på funktionerne i huset.
Men vi er mange der gerne vil bevare stedet, der kommer mange i huset til daglig, vi har brug for, at der er liv i vores små lokalsamfund. Vi skal vise vores politikere at Fårevejle Centret er bevaringsværdigt.
Derfor inviterer vi alle til at komme til ÅBENT HUS i anledning af 80 års dagen.
Kom og se det hyggelige hjem (indefra)
Vi serverer Champagne, kranskager og kaffe.
Vi glæder os til at vise jer et velbevaret og velfungerende 80 årigt hjem.
Venlig hilsen Ledelsen, Personalet og Aktive Pensionister
PROGRAM

Fredag d. 12. juni 2015 Åbent hus fra 14.00 – 16.00 –
Med Champagne / kaffe og kransekage
Kl.14.00 Velkommen v. centerleder Lisbeth Petersen
Kl. 14.15 Vi synger ”Jeg elsker de grønne lunde”
Kl.14.30 Jesper Koch holder festtalen
Kl.14.45 Aktive Pensionister synger egen sang
Kl.15.00 Rundvisning på Centret, hvor man kan se
både pleje og ældreboligerne.
Kl. 15.30 Odsherred Garden spiller
Kl. 16.00 Tak for i dag v. centerleder

De Gamles Hjem, nu Fårevejle Centret fyldte 80 år med maner.
Alle gode kræfter var sat i spild for at fejre ”Det gamle hjem”, og det blev det.
Dagen var fyldt med sol, flagalleen pyntede i hele byen, de røde løbere blev rullet ud både foran og bag ved centret. Støvsuger og gulvspand havde (som altid) besøgt alle kroge. Der var pyntet med masser af bøgegrene, blomster og flag.
Aktive Pensionister som hjalp personalet med afviklingen af dagen, stod klar med borde, stole duge osv. efter beboerne havde indtaget deres frokost.
Efter ca. ½ times intensivt godt samarbejde, var der dækket flotte borde til 120 gæster.
De 5 tjenere, alle iført hvide skjorte, sort butterfly, bowlerhatte og fine forklæder, stod klar med champagnen. Og der var gang i skænkningen til de
mellem 120-140 gæster. Flotte kransekager blev skåret i stykket af Berit og Gyda,
de kunne knap nok følge med efterspørgslen.
Jesper Kock holdt festtalen. Jesper har fulgt med i huset gennem 30 år, havde også undersøgt lidt om husets tilblivelse, samt om årene fremover. Spændende at høre om.
En glæde var det også at høre Jesper Kochs udtalelse om, at de mange aktiviteter der er i huset, viser at Fårevejle Centret har sin berettigelse.
Aktive Pensionister sang en hyldest sang til centret.
Efter dette var der rundvisning i både pleje og ældreboliger, samt på 1.ste. sal hos Aktive Pensionister.
Det var dejligt at der kom gæster, som glædede sig til at se boligerne, noget de tit havde haft lyst til at få et kig ind i.
Der var mange positive tilbagemeldinger efter rundvisningerne.
Kl. 15.30 kom Odsherred Garden gående ned ad Nyvej, to af vores tjenere stoppede trafikken medens de standsmæssigt marcherede over vejen. Garden spillede herefter ½ time for gæsterne, dejlig oplevelse.
Herefter takkede Centerleder Lisbeth Petersen alle for den fine opbakning.
En Aktiv og velholdt 80 årig blev fejret med maner.
Jytte














Åbent hus fredag d. 12. juni kl. 14 – 16










Se videoen nedenfor…